Matsuyama finder du i Ehime provinsen i den vestlige ende af Japans fjerdestørste ø Shikoku. Det er øens største by med en hel del at byde på. Herunder en imponerende original borg, som knejser på en bjergtop midt i byen. Dertil kommer et spændende tempel, der er en del af Shikoku 88 pilgrimsruten, samt Japans formentlig ældste onsen.
Ser du på kortet, vil Matsuyama umiddelbart se ud til at ligge langt fra alfarvej, men skulle du for eksempel have planer om at besøge Hiroshima, tager det kun 1 time og 20 minutter at nå dertil med hurtigfærge.
Matsuyama Castle
Midt i byen på toppen af det 132 meter høje Mt. Katsuyama finder du et af Japans mest imponerende bygningsværker. Matsuyama castle, en af landets tolv originale borge. Med original menes, at borgtårnet skal have eksisteret i den nuværende udgave siden Edo Perioden.
Borgen, som er en af Japans største, skiller sig tydeligt blandt japanske borge, da den i modsætning til de fleste andre har mere end et enkelt borgtårn.
For at komme op til borgen er der flere muligheder. Du kan naturligvis gå, men der er temmelig stejlt, så det kræver stærk vilje og gode ben. Alternativet er at blive transporteret derop af enten en stolelift eller en svævebane. De to befinder sig side om side, så du kan nemt afgøre, inden du vælger, hvilken af de to du føler dig mest tryg ved.
Fra endestationen fortsætter du et stykke vej langs borgens høje stenmure, hvor du får en klar fornemmelse af, hvor uindtageligt dette sted må have været. Og endelig kommer du til borgens største indgangsport.
Opførelsen af Matsuyama Castle blev påbegyndt i 1602, men den stod først færdigt knap et kvart århundrede senere, så af alle japanske borge er det den, der har været længst undervejs.
Du kan læse mere om Matsuyama Castle her.
Dogo Onsen
Matsuyama har i alt fem sporvognslinjer. Linje 1 og 2 kører i ring, henholdsvis med og mod uret. Linje 4 eksisterer ikke, da japanerne har et anstrengt forhold til tallet 4, på japansk shi, da shi også kan betyde død. De resterende tre linjer 3, 5 og 6 har alle endestation i Dogo Onsen, et af byens mest attraktive områder.
Noget af det første, du får øje på, når du kommer ud fra stationen, er et malerisk gammelt tog. Botchan train, kaldes det. Lokomotivet var det første af sin art i Japan og var i drift i perioden 1888–1955. Ordet Botchan er titlen på en af Japans mest læste romaner, skrevet af forfatteren Natsume Soseki og udgivet i 1906.
En dieselkopi af det gamle dampdrevne tog kører stadig gennem byens gader, men kun i weekenden og på nationale helligdage.
Men toget er ikke det eneste, som romanfiguren har lagt navn til. Fra pladsen foran stationen udgår der en overdækket arkade med butikker og restauranter, og lige til højre for indgangen til den står der et specielt udseende ur, som en gang i timen viser personer fra romanen Botchan. Uret blev opført i 1994 for at fejre hundredårsdagen for Dogo Onsens opførelse.
Lige til højre for uret er der et lille offentligt fodbad, hvor trætte fødder kan få et tiltrængt hvil, inden turen går videre.
Fra pladsen foran stationen fortsætter du op igennem den overdækkede arkade, og snart står du foran Dogo Onsen Honkan. En imponerende bygning, som gør krav på at være landets ældste Onsen.
Har du lyst, kan du gå ind og lade dig synke ned i det varme vand. Men du skal nok være forberedt på at skulle stå i kø først.
Du kan læse mere om Dogo Onsen her.
Ishiteji Temple
Et par få busstoppesteder eller ca. 20 minutters gang herfra kommer du til tempel no. 51 på pilgrimsruten, Ishiteji, der bestemt også er værd at se nærmere på.
For at komme ind på tempelområdet skal du igennem en overdækket lille arkade, før du når frem til Ishiteji’s Niomon port, hvor to frygtindgydende vogtere, sørger for at holde dæmoner, onde ånder og andre uvelkomne gæster væk.
På hver side af indgangen er der to gigantiske stråsandaler, som også tjener et vigtigt formål. Har du problemer med dine ben, skal du nemlig blot røre ved dem, og så er du straks kureret for din lidelse.
Læg også mærke til figuren til højre for porten, som sidder på ryggen af en fisk. Det er tordenguden med det mundrette navn Takemikazuchi. Han er ansvarlig for at undertvinge og kontrollere den gigantiske malle, som han sidder på ryggen af. Fisken, som hedder Namazu, er nemlig ansvarlig for forekomsten af jordskælv. Får hun lov til at slå med halen, kan det hurtigt gå grueligt galt. Det kan du læse mere om her.
Ishiteji består af en række forskellige bygninger herunder en tre-etagers pagode, som kan dateres tilbage til begyndelsen af det 14. århundrede.
Bagest i området og ikke lige til at få øje på, med mindre man leder efter den, er der en indgang til en grotte, der fungerer som en passage igennem bjerget. Den er ca. 2 meter bred og knap 200 meter lang.
Med jævne intervaller i hele grottens længde står der en lille Jizō statue, der som altid er iført rød hue og hagesmæk.
Da jeg var kommet ud på den anden side, skulle jeg ifølge guidebøgerne nu befinde mig i en langt ældre del af templet. Det gjorde jeg ikke umiddelbart. Jeg kom ud på en stille vej flankeret af et sandt vildnis af beplantning, hvor jeg øverst oppe kunne skimte en statue af Kobo Daishi. Templet var der sikkert også et eller andet sted, men jeg orkede ikke at lede efter det. Det må blive en anden god gang.
Du kan læse meget mere om Ishiteji her.