Længst mod vest på Japans tredjestørste ø Kyūshū, ca. 1.200 km fra Tokyo og 780 km fra Kyoto ligger byen Nagasaki. Byen, som i dag har knap 400.000 indbyggere, har gennem historien ført en omtumlet tilværelse. Det var her, de kristne missionærer for alvor fik fodfæste. Det var her, Japan fortsat drev handel med Holland og Kina, efter at alle andre udlændinge var blevet smidt ud. Og det var her, der faldt en atombombe i august 1945.
Men det er alt sammen historie. Nagasaki er efter min mening en af Japans mest charmerende byer, og jeg kan kun anbefale dig at aflægge den et besøg.

Byen betjenes først og fremmest af fire sporvejslinier, som gør det nemt at komme rundt til byens forskellige seværdigheder. Du kan med fordel købe et dagspas på turistkontoret ved stationen. Men sørg for at få en ruteoversigt med, for det er ikke altid, de husker at skrive endestationens navn med andet end skrifttegn (kanji) uden på den enkelte sporvogn.

Oura Catholic Church
Oura Church er den ældste stadig eksisterende kirke i Japan. Den blev bygget i 1864 og står i dag som et monument over kristne martyrer, der blev dømt til døden på grund af deres tro. Til kirken er knyttet et museum, der beretter om kristendommens grumme historie i Japan. Vil du vide mere om det emne, kan du læse her og her.

Du kan læse mere om Oura Catholic Chuch her.
Glover Garden
Næste punkt på denne tur ligger blot et par minutters gang fra kirken. Glover Garden fungerer i dag som et frilandsmuseum med forskellige bygninger, der stammer fra anden halvdel af det nittende århundrede, da vestlige handelsmænd valgte at slå sig ned i denne del af byen.

Centralt i parken ligger Glover Mansion, der har givet navn til området. Thomas Glover, skotsk købmand og industrimagnat flyttede i en alder af 21 år til Nagasaki, da byen åbnede for udenlandsk handel i 1859. Allerede i 1863 opførte han Glover Mansion.
Han var i det hele taget en aktiv herre, som kom til at spille en vigtig rolle i Japans tidlige industrialiseringshistorie.

Går du en tur indenfor, kan du få et fint indtryk af, hvordan velhavende vestlige tilflyttere indrettede sig på den tid.

Glover Mansion er ofte blevet kaldt Madame Butterfly’s hus, fordi stedet passer så godt til sceneriet i Puccinis berømte opera. Det skulle så have været her, hun hver dag stod og spejdede ud over havnen i længsel efter, at hendes elskede Løjtnant Pinkerton skulle vende tilbage til hende.
Og det er åbenbart en historie, som Glover Garden har taget til sig, for midt i haven er der statuer, både af Giacomo Puccini, som skabte operaen, og af Madame Butterfly i skikkelse af sopranen Miura Tamaki, som ofte har spillet rollen.

Du kan læse meget mere om Glover Garden her.
Confucius Shrine
Nu du alligevel er i denne ende af byen, er det også værd at lægge vejen forbi Nagasaki Confucian Shrine. Det er noget så usædvanligt i Japan, som en helligdom viet til den gamle kinesiske filosof og moralist Konfucius, som levede ca. et halvt århundrede F.kr.
Helligdommen blev opført i 1893 af den daværende kinesiske regering i samarbejde med kinesiske efterkommere i Japan og markerede et samlingspunkt mellem de to lande. Ikke mindst, fordi Konfucius’ filosofi gennem tiderne har ydet stor indflydelse på det japanske samfund, siden den blev introduceret i Japan i år 285 – ca. 200 år, før buddhismen gjorde sit indtog.
Allerede ved indgangen til helligdommen står det klart, at det her er en anderledes byggestil, end vi er vant til at se i Japan.

Helligdommens forgård og hovedbygning er flankeret af to rækker stenstatuer, som hver vejer to tons. Det er Konfucius’ disciple, de såkaldte vismænd. I alt er der 72 af dem. Alle forskellige af udseende. Det siges, at ser du nøjere på dem, vil en af dem ligne din bedstefar. Det er nok en oplysning, der skal tages med et gran salt, for jeg er selv bedstefar, og jeg kunne ikke genkende mig selv i nogen af dem.

Du kan læse mere om Konfucius Shrine her.
Dejima
I 1636 besluttede shogunatet at opføre en kunstig ø ud for Nagasaki. Hensigten med Dejima, som øen blev kaldt, skulle være at isolere de portugisere, der opholdt sig i landet, og på den måde øve kontrol med den handel, de bedrev, og samtidig sætte en stopper for deres missionærers udbredelse af den kristne tro.
Portugiserne fik dog kun lov til at opholde sig dér i tre år, før militærregeringen besluttede sig for helt at smide dem ud af landet.
I stedet fik hollænderne lov til at oprette en handelsstation her, og den lykkedes det dem at fastholde de næste 200 år, indtil Japan igen åbnede sine grænser.
I den lange periode var Japans eneste kontakt udadtil de kinesere og hollændere, der opholdt sig i Nagasaki. Hollænderne endda med den begrænsning, at de skulle have en særlig tilladelse til at passere den kontrolpost, der var etablereret ved den lille bro fra øen og over til fastlandet.
For både Holland og Japan var det en win-win situation. Blandt vestlige magter havde hollænderne eneret på en lukrativ handel, og for japanerne var Dejima et vindue ud imod en omverden, der var langt foran dem på vigtige områder, som for eksempel fysik og lægevidenskab.

Som årene gik, mistede Dejima sin oprindelige skikkelse på grund af stadige landindvindinger og en omlægning af Nakashima-flodens løb. Først i 1951 blev der udfærdiget en plan om at genoprette Dejima. De bygninger, der var tilbage, skulle restaureres. Resten skulle bygges på ny. Og endelig i 2016 stod det nye frilandsmuseum færdigt.

Vælger du at besøge Nagasaki, må du ikke snyde dig selv for at opleve denne unikke tidslomme. Der er lagt et kolossalt arbejde i at få Dejima til at fremstå så autentisk som muligt. Ikke blot det udvendige, men også interiøret.

Du kan læse meget mere om Dejima her
Meganebashi Broen
Nagasaki er meget mere end individuelle seværdigheder. Det er også en hyggelig by blot at slentre omkring i. Fortsæt for eksempel fra Dejima langs floden. Efter ca. 20 min når du frem til den gamle stenbro, Meganebashi. Det betyder ”Brillebroen”, og det er ikke svært at forstå, hvorfor den har fået det navn.

Nagasaki Fredspark
Den 9. august 1945 kl. 11.02 faldt endnu en amerikansk atombombe over Japan. Denne gang var det Nagasaki, det gik ud over. Det anslås, at ca. 40.000 mennesker omkom, og ca. 25.000 blev såret. I den ene af de to parker, der udgør Nagasaki Fredspark, er der rejst en sort stensøjle for at markere, hvor bomben faldt. Foran søjlen er der en sort kiste, som indeholder navnene på alle ofrene.

Ikke langt herfra står resterne af en gavl fra den tidligere Urakami Katedral som et dystert mindesmærke over den forfærdelige hændelse, der fandt sted her.

Krydser du gaden mod nord, kommer du til Mindeparken med den ikoniske 10 meter høje fredsstatue. Dens højre hånd peger op mod himlen og signalerer dermed, at atombombetruslen stadig eksisterer. Den venstre arm er udstrakt som symbol på evig fred.

På hver side af statuen står en lille bygning, som ligner et skilderhus. Her hænger de mange foldede traner, som jævnligt bliver doneret. Tranerne udtrykker et inderligt ønske om fred i verden.
Et fast punkt på skolers pensum er et besøg i Fredsparken, hvor eleverne afleverer de traner, de har foldet til formålet. Det er uden tvivl en særlig ære at være blandt de fire elever, der bliver udvalgt til at hænge resultatet af klassens samlede indsats op i ”skilderhuset”.

Når tranerne er hængt op, bliver eleverne stillet op på rad og række foran fredsmonumentet. Her står de med ranke rygge og synger en indøvet fredshymne.

Sidste punkt på programmet er et besøg på Nagasaki Atombombe Museum. En grum oplevelse, som jeg ikke vil kommentere nærmere. Jeg tog kun ét foto, og det får du her.

Læs mere om Nagasaki Fredspark her og her.
Læs mere om Nagasaki her.