Kagawa provinsen, den mindste af Japans 47 provinser, ligger i det nordøstlige hjørne af Shikoku, og og dens hovedstad hedder Takamatsu. Her og i nærmeste omegn er der et væld af seværdigheder, herunder 23 Ohenro templer. To af dem samt en række andre spændende sights vil jeg gerne præsentere dig for i dette indlæg.
Ohenro, også kaldet Shikoku 88 er en 1200 km lang pilgrimsvandring, der forbinder i alt 88 buddhisttempler i en kreds, som kommer hele øen rundt igennem alle dens fire provinser. Ohenro er grundlagt af munken Kobo Daishi (774-835), en meget fremtrædende person i japansk historie. Han omtales undertiden som Kukai, hvilket var hans jordiske navn. Posthumt fik han navnet Kobo Daishi (daishi betyder den store mester).
Takamatsu Castle
Ikke langt fra stationen finder du Takamatsu Castle, eller rettere sagt, hvad der er tilbage af det. Nemlig en port, to vagttårne, nogle stejle mure og en voldgrav. Sidstnævnte adskiller sig fra de fleste andre af slagsen i Japan ved at være fyldt med havvand, som ledes ind fra det nærliggende hav via et sindrigt slusesystem. En pittoresk overdækket bro fører over til selve borgområdet.
Borgen, som oprindeligt blev opført i slutningen af det 16. århundrede, blev som så mange andre af Japans borge revet ned i løbet af Meiji-perioden. Af dens bygninger fik kun porten og de to vagttårne lov til at blive stående.
Der er imidlertid planer om at genopbygge borgen. som den oprindelig så ud. Indtil da må besøgende nøjes med at nyde en spadseretur i den frodige grønne park.Du kan læse mere om Takamatsu Castle her.
Ritsurin Garden
Af uransagelige årsager regnes Ritsurin ikke officielt blandt Japans tre fineste haver. Men det burde den. Jeg har besøgt de tre andre, og af dem kan efter min mening kun Kenrokuen i Kanazawa hamle op med Ritsurin.
Og hvorfor så det? Ja, måske fordi denne have, som uden tvivl bliver passet og plejet lige så perfekt som de andre tre, har bevaret en ægthed og en naturlighed, som for mig er noget helt særligt. Men besøg den og bedøm selv.
Efterhånden som du bevæger dig rundt i haven, får du hele tiden nye indtryk. En af de kanaler, der løber igennem har for eksempel en frodig vækst af forskellige former for åkander, som stod i fuldt flor, da jeg var der sidst i maj.
Og typisk for japanske haver er der ofte gjort noget særligt ud af de små broer, som hist og her krydser kanaler og vandløb. Således også her.
Du kan læse mere om Ritsurin Garden her og her.
Mount Yashima
Et lille stykke uden for bymidten finder du Yashima-bjerget med den flade top. Her lokker flere attraktioner.
Yashimaji Temple
Helt oppe finder du Yashima Templet, som er nr. 84 på Shikokus berømte pilgrimsrute. En ægte pilgrim vil formentlig vælge at tilbagelægge de 300 højdemeter derop til fods. Selv valgte jeg at tage bussen.
Yashima templet blev grundlagt af en kinesisk munk i midten af 700-tallet. Men allerede 60 år senere blev det overtaget af Kobo Daishi, der udbyggede det og flyttede det til dets nuværende position på bjerget.
Måske undrer du dig over, hvorfor der ved et buddhist-tempel er en række røde porte, såkaldte torii, som normalt repræsenterer shinto religionen. Det er der, fordi de markerer vejen ind til helligdommen for en sagnomspunden Tanuki.
Tasaburo-tanuki, som den kaldes, kunne som så mange andre af sin art forvandle sig til et menneske. Og ifølge legenden brugte den netop denne egenskab til at tage skikkelse af en gammel mand, som hjalp Kobo Daishi med at finde vej, da denne engang var faret vild på bjerget.
Det er første gang, jeg har set statuer af et tanuki-par side om side. Men netop denne udgave repræsenterer monogami, og derfor besøger mange japanere helligdommen for at bede om hjælp til at finde en partner, samt for ægteskabelig lykke og frugtbarhed.
Og hvad er en tanuki så for et dyr? Ja, det har der gennem tiderne rent oversætningsmæssigt været skiftende meninger om. Et skilt ved siden af parret her kalder dem for badgers, altså grævlinge. Men det er ifølge nutidige ordbøger forkert. Den korrekte oversættelse er raccoon dogs, altså mårhunde. Og det må vi selvfølgelig bøje os for, selv om ordet badgers lyder hyggeligere i mine ører.
Udsigtspunkt
Før du begiver dig ned ad bjerget igen, bør du ikke snyde sig selv for udsigten fra bjergets top. På en klar dag er der herfra et formidabelt udsyn over Takamatsu by og Det japanske Indlandshav.
Du kan læse meget mere om Mount Yashima og Yashima Templet her og her.
Shikoku Mura
Ved foden af Yashima-bjerget ligger Shikoku Mura. Et frilandsmuseum, som rummer et antal gamle bygninger og bygningsværker, der hovedsageligt stammer fra Shikoku. Der er dog enkelte undtagelser, som for eksempel Shikoku Village Café, som du møder ved indgangen til museet. Denne bygning, som er et klassisk eksempel på vestlig koloni-arkitektur, er flyttet hertil fra Kobe.
Museets mest iøjnefaldende attraktion er uden tvivl den primitive hængebro, som er noget af det første du, du møder, når du bevæger dig ind på området. Og det er ikke kun en udstillingsgenstand, du er velkommen til at benytte den.
Vær i øvrigt opmærksom på, at museet er lukket om tirsdagen.
Du kan læse mere om Shikoku Mura her.
Udflugter fra Takamatsu
Du kan med fordel sætte en ekstra dag eller to af til at se nedenstående tre rejsemål, som alle befinder sig i den vestlige del af Kagawa provinsen ganske tæt på Takamatsu.
Marugame Castle
Blot en halv time fra Takamatsu Station ligger den lille by Marugame. Her finder du en af Japans tolv originale borge. Med original menes, at borgtårnet skal have eksisteret i sin nuværende udgave siden Edo Perioden.
Fra stationen til borgområdet er der kun et kvarters gang.
Marugame Castle ligger på toppen af det 66 meter høje Mt. Kameyama. Undervejs derop kan du beundre de imponerende stenmure, som med deres samlede højde på 60 meter efter sigende skulle være Japans højeste af deres slags.
Da jeg endelig nåede op til borgtårnet, blev jeg overrasket over, hvor lille det er. Kun 15 meter i højden, hvilket gør det til det mindste af alle eksisterende borgtårne i Japan.
Pudsigt nok, at landets mindste borgtårn beskyttes af landets højeste fæstningsmure.
Du kan læse meget mere om Marugame Castle her.
Zentsuji Temple
Blot et kvarters togtur fra Marugame Station, ankommer du til Zentsuji Station. Herfra er der ca. 20 minutters gang til Zentsuji Tempel.
Zentsuji – nr. 75 ud af 88 – er et af de mest betydningsfulde templer på pilgrimsruten. Her kom munken Kobo Daishi til verden for over 1200 år siden. Templet er opdelt i et østligt og et vestligt område. Kommer du fra parkeringspladsen, er det den vestlige del, du når først. Her finder du bygningen Miedo, der er opført på ruinerne af det hus, hvor Kobo Daishi blev født.
At gå indenfor er et absolut must, for her befinder nedgangen sig til Kaidan Meguri, en cirkelformet tunnel, som henligger i totalt mørke. Den er 100 meter lang, og turen igennem den giver dig mulighed for at reflektere over dig selv og rense dit sind. Du bevæger dig af sted ved at følge den venstre væg med din venstre hånd. Og mens du går, istemmer du følgende mantra, så det kommer helt fra hjertet: ”Namu Daishi Henjo Kongo”. Det betyder noget i retning af: Hil dig store mester, du oplyste og evigt sande.
På vej over i det østlige tempelområde, kommer du forbi et monument, hvor en trappe fører op til en statue af Kobo Daishi. Rundt om den er der 88 små statuer, som hver især repræsenterer et tempel på pilgrimsruten, og under hver statue er der nedgravet sand fra det pågældende tempel. Så monumentet er ikke blot for Kobo Daishi, men også for den pilgrimsrute, som han har skabt.
Også på det østlige tempelområde er der meget at se. Blandt andet en femetagers pagode og et mere end 1000 år gammelt kamfertræ.
Du vil muligvis studse over de mange stenfigurer med meget karakteristiske ansigtsudtryk, som står overalt. De kaldes rakan (eller arhat). Rakan er en betegnelse for disciple af Buddha, som har opnået indsigt (enlightenment). Denne indsigt er blevet belønnet med forevigelse i form af en stenfigur. Ikke to figurer er ens. Hver har sine personlige kendetegn. Enkelte af dem fremtræder som karrikaturer, og det fremgår tydeligt, at stenhuggeren, som fremstillede dem, ikke var uden en vis sans for humor.
Kompirasan (Kotohira Shrine)
Næste og sidste punkt på programmet er Kotohira helligdommen eller Kompirasan, som den også kaldes. For at komme dertil skal du køre 5-6 minutter med tog til Kotohira Station og gå et kvarters tid. Men dermed er strabadserne ikke ovre, for herfra skal du forcere 785 trin for at komme op til helligdommen.
Personlig synes jeg bestemt, at det er umagen værd. For det første kommer du op til en superflot udsigt, og for det andet fremstår hovedbygningen som en fascinerende blanding af shintoistisk og buddhistisk arkitektur.
Ja, faktisk skulle man helt frem til det 19. århundrede, før det blev endelig afgjort, at Kompirasan var en Shinto helligdom og ikke et buddhisttempel.
Kompirasan er de søfarendes beskytter, og det kommer til udtryk i en række tilsyneladende anakronistiske plancher med fotos af supertankere, olieplatforme, m.m., som helligdommen har taget under sine vinger.
Har du mod på mere, er der yderligere 583 trin op til den såkaldte indre helligdom, der til gengæld ligner en typisk shinto-helligdom med sin karakteristiske røde farve. Herfra fortsætter trinene videre op ad bjerget. Men hvad der findes deroppe, må du selv finde ud af. De færreste besøgende når så langt.
Du kan læse mere om Kompirasan her.