En af mine gode venner fortalte mig om en japansk film, som kan ses på Filmstriben. Den hedder “Perfect Days.” Da jeg forhørte mig nærmere, fik jeg at vide, at den handler om en mand, der gør rent på offentlige toiletter i Tokyo.
”Åh, nej,” var det første, jeg tænkte. ”Det lyder som to timers hardcore socialrealisme, og det tror jeg ikke, jeg orker, uanset min store passion for Japan.”
Men min nysgerrighed var alligevel blevet vakt, og da jeg gik ind og fandt filmen på Filmstriben, skulle jeg blot se præsentationsfotoet for at indse, at jeg nok havde taget fejl.
Dernæst læste jeg Filmstribens beskrivelse af filmen, og så måtte jeg se den. Og jeg blev ikke skuffet. Ja, faktisk er det den bedste film, jeg længe har set.
Hovedpersonen arbejder for The Tokyo Toilet som har ansvaret for 17 offentlige toiletter i Tokyos Shibuya bydel. Det særlige ved de toiletter er, at de alle er blevet redesignet af 16 prominente arkitekter, som hver især har budt ind med deres originale og funktionelle løsning.
Ikke mindst takket være filmen, har disse toiletter nu fået så meget publicity, at der arrangeres guidede vandreture rundt for at se dem. Jeg valgte dog at begive mig af sted på egen hånd.
På The Tokyo Toilets’ hjemmeside (se ovenfor) er der et kort, der viser, hvor samtlige toiletter er placeret, og hvordan de ser ud. Og på Google Maps kan du finde dem alle, så det er ikke svært at lægge en rute. Sidegevinsten er, at du får en vandretur i Tokyo, nærmere bestemt i Shibuya, samt et fint indtryk af, hvor sammensat bydelen er.
Nogle af toiletterne ligger rimelig tæt på hinanden og andre kan der være mere end en kilometer imellem, så hvis du vælger at gå hele ruten fra 1-17, er der tale om en spadseretur på knap 17 km. Men mindre kan også gøre det.
Jeg valgte kun at gå en del af ruten og ”snød på vægten” ved to gange at tage en taxi. Alligevel fik jeg kun set 11 af stederne.
Sasazuka Greenway
Jeg lagde ud med at tage toget til Sasazuka Station. Herfra var der kun ca. 100 meter til toilet no. 1, som ligger klinet ind under den højtliggende jernbane. Bygningens design fik mig til at tænke på den navnkundige danske arkitekt Arne Jacobsen. Men døm selv.
Hatagaya
Toilet no. 2 ligger omkring 800 meter væk, og selv om bygningen fylder godt i gadebilledet, havde jeg nær overset den. Måske fordi den ikke gør så meget væsen af sig.
Nanago Dori Park
Toilet no. 3 har en mere indbydende placering end de to foregående. Det ligger i en lille park og passer fint ind i de grønne omgivelser.
Ifølge diverse beskrivelser skulle dette offentlige toilets funktioner være stemmekontrolleret. Men da jeg var forbi, var der optaget, så jeg fik ikke prøvet det af. Og jeg ved så heller ikke, om jeg kender de rette kommandoer på japansk. Men flot var bygningen.
Nishisando
Den skarpsindige læser vil straks bemærke, at jeg har sprunget et toilet over, så jeg nu er ved no. 5. Det er helt bevidst, fordi denne beretning ikke kun er tænkt som en opremsning af en lang række forskellige toiletbygninger, men også som en beskrivelse af ruten. Mellem No. 3 og No.5 er der mere end 2 km langs en stærkt befærdet vej, som løber nedenunder en anden stærkt befærdet vej. Og ca. midtvejs langs denne ligger toilet no. 4 godt gemt af vejen.
Heldigvis venter belønningen i form af No. 5 Nishisando. Et let og luftigt design i form af et skib. Langs ”rælinger” er der en række vandhaner monteret i forskellig højde, så håndvaskere i alle størrelser bliver tilgodeset.
Yoyogi Hachiman
Nu var det, at Google Maps fortalte mig, at No. 6 lå mere end halvanden kilometer væk. Så langt orkede jeg ikke at gå, så jeg tog en taxi til Yoyogi Hachiman.Men før jeg besøgte toiletbygningen, gjorde jeg lige en afstikker til den mere end 800 år gamle Yoyogi Hachiman Helligdom, som ligger lige oppe bagved.
Det er her på en bænk i den lille park, som omkranser helligdommen, at hovedpersonen i Perfect Days hver dag indtager sin medbragte frokost.
Fra helligdommen skulle jeg blot ned ad en trappe, så var jeg ved Toilet no. 6, hvor et overraskende syn ventede mig: En mindre menneskemængde på vej ind på det samme toilet. ”Det var dog godt nok utroligt, så mange mennesker der er trængende på én gang,” tænkte jeg. Men der viste sig at være en anden forklaring.
Menneskemængden bestod nemlig af folk fra The Tokyo Toilet, Shibuya bystyre samt en delegation af indiske arkitekter fra Mumbai, som var på studietur i Japan. Hvorvidt ideen så kan genbruges i Indien, må stå hen i det uvisse.
Haru-no-Ogawa Community Park
De to næste toiletbygninger ligger inden for en rimelig gåafstand på henholdsvis 400 og 500 meter. Det er den samme arkitekt, der har tegnet dem, og konceptet er fuldstændig det samme. En rektangulær glasbygning i forskellige farver. Helt gennemsigtige facader på alle tre toiletter, men så snart døren låses indefra, bliver glasset mat. Du kan således se på lang afstand, om der er optaget eller ej.
Undervejs mellem de to passerer du Haru-no-Ogawa Play Park, som mest af alt minder om en gammeldags dansk byggelegeplads. Så snart jeg stak hovedet indenfor, fik jeg udleveret en farvestrålende brochure på engelsk, som beskriver alle de spændende aktiviteter, der kan finde sted her. Et sandt mekka for raske og fantasirige børn.
To mennesker er ansat til at hjælpe og vejlede børnene, og skulle de eller børnene løbe tør for ideer, er der et bibliotek, hvor de kan søge inspiration til nye lege. Alt i alt et tiltalende projekt, men noget anderledes fra, hvad du ellers ser i Japan.
Det eneste, der manglede, mens jeg var der, var børn. Men måske skyldtes det tidspunktet.
Shibuya Higashi Sanchome
Indtil videre havde toiletterne ligget rimeligt tæt på hinanden, og jeg havde besøgt numrene 1-8. Men nu blev der længere imellem dem. Derfor valgte jeg at springe de mellemliggende over og igen tage en taxi. Denne gang til Ebisu Station, hvor der ligger fire inden for rimelig gåafstand, nemlig numrene 13-16.
Toilet no. 13 ligger klos op ad jernbaneskråningen blot nogle få hundrede meter fra Ebisu Station. Det er malet knaldrødt, så der er ingen fare for, at du overser det.
Husk, at når du googler dets beliggenhed, skal du af en eller anden grund skrive Shibuya Higashi 3-chome toilet i søgefeltet.
Ebisu East Park
Jeg sprang no. 13 over og fortsatte direkte til no. 14, som ligger ved Ebisu Station. Derfra var der blot små 300 meter til Ebisu East Park, hvor no. 16 ligger. Ifølge arkitekten er Ebisu East Park et populært opholdssted for både børn og voksne, og derfor ville han gerne give sin bygning et pavillonagtigt præg for at få den til at passe ind i omgivelserne.
I øvrigt bliver parken ofte kaldt for Blæksprutteparken på grund af den karakteristiske rutsjebane, den har på sin legeplads.
Og af samme årsag har toiletbygningen i folkemunde fået kælenavnet Blækspruttetoilettet.
Selv valgte jeg ovenstående rute for at få set flest muligt af toiletbygningerne på kortest mulig tid. Men der er naturligvis mange andre løsninger. Dem kan du finde inspiration til ved at gå ind på The Tokyo Toilet. Eller du kan tage på en virtuel rundtur til alle 17 toiletter i selskab med Tokyo Joe.