I Wakayama provinsen syd for Osaka ligger Koyasan, et af Japans tre mest hellige bjerge. De andre to er Hieizan og Osorezan. Koyasan er hjemsted for den buddhistiske trosretning, Shingon, der blev grundlagt i begyndelsen af det 9. århundrede af den legendariske munk Kukai. Måske bedre kendt under sit posthume navn, Kobo Daishi.
Kommer du f.eks. fra Osaka, kan du tage toget fra Namba Station til Gokurakubashi Station, hvilket tager ca. halvanden time. Herfra går der en kabelbane op til Koya Station. Den videre færd med bus varer kun 10 min, men kommer du til Koyasan ad denne vej, kan du ikke fravælge bussen, da ruten ind til centrum er forbudt for fodgængere.
Jofuku-in
Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men i hvert fald ikke det syn, der mødte mig, da jeg steg af bussen. En lille trist og ikke særlig køn provinsby. Dette første indtryk blev dog hurtigt gjort til skamme. For jeg havde kun spadseret et par få minutter, før jeg kom til en ren perle.
De fleste af Koyasans mange templer ligger tilbagetrukket fra ”hovedgaden”, som fører igennem byen. Men ikke Jofuku-in. Det ligger helt ud til fortovskanten, flankeret af sin karakteristiske ottekantede pagode.
Jofuku-in har tætte relationer til Burmesisk buddhisme, og pagoden blev bygget til minde om dem, der under Anden Verdenskrig døde i det daværende Burma. Du kan læse mere om Jofuku-in her.
Kongobuji
Over 100 templer er samlet på Koyasan, så der er nok at vælge imellem. To af dem bør du dog ikke springe over. Kongobuji, som er Shingon buddhismens hovedsæde, og Garan, som ifølge legenden er stedet, hvor det hele begyndte.
Husk også, når du besøger Kongobuji, at se Banryutei Rock garden, der er Japans største af sin art. Stenene her stammer fra Japans fjerdestørste ø, Shikoku, hvor Kobo Daishi blev født.
Du kan læse mere om Kongobuji her.
Garan
Ifølge legenden kastede Kukai sin ceremonielle trefork fra Kina, hvor han var på studieophold, mod Japan. Dér, hvor den landede, ville han grundlægge sin nye trosretning, Shingon. Han fandt treforken på Koyasan, hvor den havde sat sig fast i et fyrretræ. Og som sagt, så gjort.
Træet står der i øvrigt endnu.
Som en iøjnefaldende kontrast til den mørke hovedbygning finder du lige ved siden af en ildrød pagode kaldet Konpon Daito. Begge bygninger blev påbegyndt af Kobo Daishi, men stod først færdige efter hans død. Pagoden tog det 70 år at opføre.
Den foretagsomme munk besluttede sig også til at få støbt en stor tempelklokke. Med en diameter på over 2 meter er den i dag en af de største i Japan. Den lyder 5 gange om dagen. Første gang klokken 4 om morgenen.
Du kan læse mere om Garan komplekset her.
Okunoin
I den østligste del af Koyasan ligger Okunoin, der med sine mere end 200.000 gravmæler er Japans største gravplads. Her finder du som det allerhelligste Kobo Daishis mausolæum. To ruter leder dertil, en kort og en lang. Jeg anbefaler så absolut den lange på ca. 2 km, som fører forbi de ældste gravpladser.
Så snart du har krydset Ichinohashi, er du i en helt anden verden. Stien, du følger, er flankeret af op til 600 år gamle japanske cedertræer, som kan nå en højde på over 50 meter. En ganske særlig stilhed hersker her, hvor der er gravmonumenter overalt, nogle af dem ældgamle.
Selvfølgelig er der også gjort plads til Bodhisattvaen Jizō, de døde og ufødte børns beskytter. Flere steder sidder han med sin karakteristiske røde hue og hagesmæk. Og rundt omkring ham ligger offergaver i form af småmønter. Enkelte steder er der endda foldede traner omhyggeligt stoppet ned i plasticflasker, for at de ikke skal blive våde, når det regner.
Almindeligvis forbindes Torii porte med Shinto helligdomme, men her ses de også som en fast bestanddel af de buddhistiske gravpladser, hvor de markerer overgangen fra denne verden til den næste.
Kobo Daishis mausolæum
Til sidst kommer du til Gobyobashi Bridge, som fører over til den allerhelligste del af Okunoin, nemlig Kobo Daishis mausolæum. Ifølge legenden er han ikke død, men opholder sig her i evig meditation.
På den anden side af broen finder du ud over mausolæet også Torodo Hall, en storslået bygning fyldt med mere end 10.000 tændte lamper. Et helt enestående syn, som du ikke må snyde dig selv for. Desværre har jeg ingen fotos af hverken det eller selve mausolæet, da fotografering er forbudt på denne side af Gobyobashi. But seeing is believing!
På vej ud af Okunoin passerer du nu nogle gravmæler af en noget mere moderne karakter, hvilket er årsagen til, at jeg anbefaler at starte besøget ved den anden indgang. Var jeg kommet her først, var jeg formentlig vendt om, dybt skuffet. Det, der mødte mig her var i utrolig kontrast til den stærke oplevelse, jeg havde haft indtil da. Nemlig det ene monstrøse virksomhedsmonument efter det andet. Og jeg kan stadig undre mig over, hvad en raket har at gøre på det sted.
Også bilproducenten Nissan er repræsenteret her i form af et bombastisk gravmæle med en statue af to anonyme medarbejdere i centrum. Dette monument er angiveligt bygget for at ære afdøde medarbejderes minde.
Overnatning
Der er ingen hoteller på Koyasan, men knap halvdelen af templerne kan tilbyde kost og logi – typisk i form af vegetarisk halvpension, samt en mulighed for at overvære morgenbønnen, hvis man vel at mærke er indstillet på at stå meget tidligt op.
Du kan læse meget mere om Koyasan her.