I japansk folklore opfattes Tengu både som halvgud og dæmon. Gennem tiderne har han imidlertid udviklet sig markant, ikke mindst udseendemæssigt. Hvor Tengu oprindelig havde fugletræk, er han efterhånden blevet mere menneskelignende og ses nu for det meste med en lang, tyk næse i stedet for næb. Ofte er ansigtet ildrødt og dets udtryk frygtindgydende.
Oprindelse
De tidligste beretninger beskriver Tengu som en slags drillenisse eller trold, der hører hjemme i bjergenes dybe skove, hvor han lokker sagesløse mennesker på afveje. Ordet Tengu betyder ”den himmelske hund” – et begreb, der stammer fra kinesisk mytologi. Men allerede her knækker filmen, for i Japan er der absolut intet hundeagtigt ved ham. Han har snarere udviklet sig til en form for upålidelig superhelt med overmenneskelige kræfter og vinger på ryggen.
Hvor de fleste andre væsener i Japans righoldige mytologiske univers har tilknytning til Shinto religionen, knytter Tengo sig hovedsagelig til buddhismen, hvor han spiller en meget kompleks rolle.
Fra drilleånd udviklede Tengu sig i løbet af Heian-perioden til en Lucifer-lignende skikkelse, der så det som sin fornemste opgave at lede fromme buddhistmunke på afveje. Men her holder ligheden med kristendommen også op.
For eksempel er Yakuoin Templet på Mt. Takao flankeret af to Tengu-figurer. En med næb og en med næse. Set med vestlige øjne kan det forekomme besynderligt, at religionens erklærede fjende står opstillet uden for et af dens templer. Måske skyldes det, at templet blev grundlagt allerede i 764, hvor man havde et andet syn på Tengu. Og måske skal det blot tilskrives japansk mytologis kompleksitet.
Endnu et eksempel finder du på Miyajima. Her står der en Tengu ved foden af trappen op til Daisho-in Templet. Og for at gøre det hele endnu mere mystisk er der i fundamentet indgraveret: ”Karasu tengu.” Karasu betyder krage på japansk og hentyder derved til den fuglelignende udgave af Tengu. Men ham her er udstyret med en næse!
En langt mere dybdegående artikel om Tengu som fænomen finder du her.
Tengumasken
Har du rejst i Japan, er du utvivlsomt stødt på den bistre tengumaske i en eller anden sammenhæng. Den bruges ved forskellige festivaler og begivenheder, men også og måske mest typisk i det klassiske, japanske noh-teater.
Skal man tro Akiyuki Nosaka, den nu hedengangne japanske forfatter, musiker og senere overhusmedlem, og hans udfordrende bog ”The Pornographers”, der udkom i 1968 og handlede om den forbudte pornobranche, var tengumasken også en vigtig rekvisit i datidens pornofilm.
Du kan læse mere om tengumasken her.