At gå på nettet i Japan via mobiltelefonens simkort er den sikre vej mod ruinens rand. Heldigvis har de fleste hoteller en brugbar wi-fi løsning, så man gratis kan få læst sine mails og i øvrigt downloade de informationer, man har brug for, når man befinder sig dér.

Herudover er det muligt at leje en mobil wi-fi router, så man kan gå online i løbet af dagen for f.eks. lige at tjekke et eller andet på nettet.

Der er en hel række af udbydere, der tilbyder denne service. Selv benytter jeg mig af Wi-Fi Rental Store, og det har indtil videre fungeret perfekt.

Der er tre valgmuligheder. Priserne er pr. februar 2023

Inden jeg tager af sted fra Danmark, bestiller jeg min transportable wi-fi router via deres web-adresse. Så ligger den klar til mig, når jeg ankommer til lufthavnen i Japan. Det er også muligt at få sendt den til det hotel, jeg skal bo på eller en anden adresse. I forsendelsen er der vedlagt en frankeret returkuvert. Så når jeg skal rejse ud af Japan igen, kommer jeg routeren i kuverten, som jeg putter i en postkasse i lufthavnen. Det er blot vigtigt, at jeg husker at gøre det, inden jeg går i transithallen.

Mobiltelefon
De fleste danske mobiltelefoner kan bruges i Japan, men det løber hurtigt op. Så forventer du at få brug for telefonen til mere end et par ganske korte opkald, kan du med fordel leje en japansk mobiltelefon eller et SIM-kort hos en samme udbyder.